Strømmen i din stikkontakt er præcis den samme, uanset om din aftale hedder noget med “vind”, “grøn” eller “klima”. Det er ikke en beskyldning – det er sådan, elnettet fungerer, og ethvert seriøst elselskab ved det. Så hvad er det egentlig, du køber, når du køber grøn strøm? Et certifikat. Her er den ærlige forklaring på, hvad certifikatet gør, hvad det koster, og hvornår det faktisk batter noget for klimaet.

Sådan virker grøn strøm: certifikater, ikke elektroner
Al strøm – fra vindmøller, solceller og gaskraftværker – løber sammen i det samme net og blandes fysisk. Ingen kan styre, hvilke elektroner der ender hos dig. Det, elselskaberne kan, er at købe oprindelsesgarantier: elektroniske certifikater, som Energinet udsteder for hver megawatt-time vedvarende strøm, der produceres. Køber dit selskab certifikater svarende til dit forbrug, må de kalde din aftale grøn. Systemet kaldes “book and claim”: Papiret og strømmen lever hver sit liv, og certifikatet er gyldigt i 18 måneder efter produktionen. Selv Rådet for Grøn Omstilling formulerer det uden omsvøb: Selskaberne, der sælger grøn strøm, gør ikke strømmen grønnere – de giver økonomisk støtte til grøn omstilling.
Hvad koster et grønt certifikat? Mindre end du tror
Markedsprisen for en oprindelsesgaranti har typisk ligget på få kroner pr. megawatt-time – i materiale fremlagt for Folketinget omkring 3-6 kr, altså under 1 øre pr. kilowatt-time. Sammenlign det med, hvad grønne aftaler ofte koster ekstra i tillæg, og du forstår, hvorfor spørgsmålet “grøn strøm – fup eller fakta?” er så populært: Selskabets omkostning ved at gøre din aftale grøn kan være en brøkdel af det, du betaler ekstra for den. Det gør ikke grønne aftaler til snyd – men det betyder, at du bør se merprisen som støtte og markedssignal, ikke som betaling for en anden slags strøm. Og er merprisen høj, må du gerne spørge, hvor resten af pengene går hen.
Batter det så noget for klimaet?
Det ærlige svar: nogle gange. Kritikken fra blandt andre Rådet for Grøn Omstilling er, at markedet er oversvømmet af certifikater fra eksisterende – ofte statsstøttede – vindmøller og vandkraftværker, som ville producere præcis det samme uden dit certifikatkøb. Køber din aftale bare de billigste certifikater, flytter din merpris intet. Testen hedder additionalitet: Fører pengene til ny vedvarende energi, som ellers ikke var blevet bygget? Nogle selskaber køber certifikater fra nye danske møller eller investerer selv i anlæg – andre køber billigst muligt. Spørg dit selskab, hvor deres certifikater kommer fra; svaret siger det meste.
Værd at have med i baghovedet: Danmark er allerede langt. Sol og vind dækkede 63 procent af det danske elforbrug i 2024 – uanset hvilken aftale du har.

Reglerne strammer til – og bladmærkerne er væk
Måske husker du elselskabernes mærkning med ét eller to grønne blade. Den ordning er ophævet – bladene måtte ikke bruges i markedsføring efter 1. september 2024, så støder du på dem i dag, kigger du på forældet materiale. I stedet gælder Forbrugerombudsmandens anbefalinger om miljømarkedsføring fra oktober 2024: Miljøudsagn skal kunne dokumenteres, og udokumenteret “100 % grøn”-snak kan koste en sag. Det er godt nyt for dig – og grunden til, at vi på vores selskabssider altid skriver, hvilken certifikat-type et grønt produkt bygger på, i stedet for bare at klistre et blad på.
Vil du vide, hvor grøn strømmen er lige nu?
Strømmens faktiske klimaaftryk svinger time for time med vinden og solen – og er helt uafhængigt af din aftale. Widgetten her viser CO2-intensiteten i nettet lige nu:
Hvor grøn er strømmen lige nu?
Indlæser…
Vil du gøre en reel forskel i hverdagen, er det mest effektive gratis: Flyt dit forbrug til de timer, hvor vind og sol producerer mest – det er som regel også der, strømmen er billigst. Se hvornår strømmen er billigst, og tjek i beregneren, om du kan få en grøn aftale uden at betale overpris – flere af de billigste selskaber i vores sammenligning, blandt andre Vindstød, sælger vindbaserede aftaler til priser, der matcher de almindelige.
Er grøn strøm fup?
Nej, men den er ofte misforstået. Du køber ikke en anden slags strøm – du betaler for certifikater, der dokumenterer, at der er produceret vedvarende energi svarende til dit forbrug. Om det hjælper klimaet, afhænger af om pengene fører til nye anlæg, eller bare køber papir fra møller, der alligevel kørte.
Hvad er en oprindelsesgaranti?
Et elektronisk certifikat, som Energinet udsteder for hver megawatt-time vedvarende strøm, der produceres i Danmark. Certifikatet kan sælges adskilt fra strømmen og er gyldigt i 18 måneder. Når et elselskab annullerer certifikater svarende til dit forbrug, må aftalen markedsføres som grøn.
Koster grøn strøm mere?
Ikke nødvendigvis. Selve certifikaterne koster typisk under 1 øre pr. kWh, og flere selskaber sælger grønne aftaler uden nævneværdig merpris. Sammenlign altid den samlede pris – tillæg plus abonnement – i stedet for at betale ekstra for det grønne ord alene.
Får jeg grøn strøm i stikkontakten, hvis jeg køber en grøn aftale?
Nej. Al strøm blandes fysisk i nettet, så alle får den samme blanding uanset aftale. Din grønne aftale ændrer regnskabet – ikke elektronerne.
Hvordan vælger jeg en grøn aftale, der faktisk gør en forskel?
Spørg selskabet, hvor certifikaterne kommer fra. Certifikater fra nye danske vind- eller solanlæg – eller selskaber, der selv investerer i ny produktion – trækker i den rigtige retning. Billige certifikater fra gamle, statsstøttede anlæg gør reelt ingen forskel.
Hvor grøn er dansk strøm i det hele taget?
Meget: Sol og vind dækkede 63 procent af det danske elforbrug i 2024 ifølge Energistyrelsen – og andelen stiger. Den grønne omstilling af selve nettet sker altså uanset, hvilken aftale du vælger.
Flere af markedets billigste aftaler er vindbaserede. Beregneren rangerer alle selskaber efter pris - så kan du selv vælge, om det grønne flueben skal med.
🔄 Sidst opdateret: 30. juli 2026